Viden om naturskifer

Hvad er skifer?

 

Skifer er en naturligt dannet stenart. Skifer bliver dannet hvor ler og mudder aflejrer sig, og senere bliver udsat for stor tryk- og varmepåvirkning. Skifer er en metamofisk sten. Dette betyder, at den har ændret sig fra en form til en anden, samt at den ikke er, som den oprindeligt blev formet af naturen.

Skifers vigtigste karakteristika er dens "kløvelighed", hvilket betyder at den altid vil dele sig det samme sted. Denne unikke "kløvelighed" har gjort skifer meget brugbart som tagdækningsmateriale i adskillige århundreder.

Naturskifer findes i et hav af farver og varianter, afhængigt af hvor på kloden og hvilket brud skiferen stammer fra. Kongebro er leveringsdygtig i et bredt udvalgt af naturskifer. Fælles for alle varianter er den udvalgte høje kvalitet.

Kongebro samarbejder bl.a. med verdens største leverandør af naturskifer – Cupa Pizarras i Ourense, Nordspanien. Cupa skiferen er kendt over hele verden som den absolut bedste kvalitet og anvendes på mange berømte bygninger

Naturskifer leveres i mange dimensioner og specialformater efter opgave og behov. Kongebro rådgiver og vejleder gerne omkring valg af naturskifer til specifikke formål.

Skifertagets historie

 

Helt tilbage fra cirka 600 f.kr har man fundet grave forede med skiferplader. De romerske vejbyggere konstruerede gader af skiferfliser og dækkede tage i de områder hvor de fandt skiferminer, både i Spanien og i England.

I 1500-tallet trængte brugen af skifer til tagdækning igennem i hele Mellemeuropa og i Norden. Skifer havde store fordele fremfor bly, strå og tegl, f.eks. i forhold til brand, krig, etc. Det første Frederiksborg Slot, Koldinghus, og Københavns Slot blev dækket af skiferdækkere "indskrevne fra Kronborg, Roskilde og Næstved"

Naturskifer som tagmateriale havde sin storhedstid i Danmark fra midten af 1800-tallet til først i 1900-tallet, hvor alle større ejendomme i købstæderne, i Københavns brokvarterer, herregårdshovedbygninger, stationsbygninger, villaer mv. blev eklædt med Port Madoc-skifre.
Port Madoc skifre har navn efter udskibningshavnen Port Madoc i Wales. Skifrene blev sejlet til Danmark og transporteret videre til bestemmelsesstedet via den dengang nyanlagte jernbane.

Naturskiferens neutrale mørkegrå farve levede op til datidens klassiske arkitektoniske krav om at gøre taget så diskret som muligt og nedtone tagfladen, ofte for at eksponere de smukt udsmykkede facader.

Med et begrænset forbrug af naturskifer i det seneste halve århundrede er det først siden starten af 1980’erne, at natur-skiferen igen er blevet et af de primære og foretrukne tagmaterialer.

Som en naturlig følge af det enkle, minimalistiske helhedsbyggeri og med tanken om bygninger med langtidsholdbare og smukke naturmaterialer, har naturskiferen igen indtaget sin retmæssige plads som eksklusivt tagdækningsmateriale.

 

Naturskifer geografi

 

Se europæiske skiferårer som leverer naturskifre til os, er alle omkring 400 mio. år gamle og består af omtrent samme materiale i form af leraflejringer på havets bund. Hovedproduktionen af naturskifer kommer fra Spanien som alene står for 75-80 % af den samlede verdensproduktion. Dertil kommer der en række andre lande som har skiferproduktion, dog mest til eget brug. Kina, Indien og Sydamerika har også store naturskiferforekomster, men produktionen i disse lande er dog ikke systematiseret eller underlagt nogen form for kvalitetskontrol, og naturskifre herfra er som regel af meget ringe kvalitet.

De allerbedste og mest velegnede skifre til tagbrug kommer fra Cupa Pizzaras i den nordvestlige del af Spanien. Det er en gråblå og stærk skifer, der lader sig flække i ensartede flager.

 

Anvendelse

 

Naturskifer er først og fremmest et fremragende materiale til tagdægning, men kan også anvendes til gulvbelægning, vægfliser, frasætningsplader til varme ting i køkkenet, samt til dekorative og kunstneriske formål. Gennem tiden har det kun været fantasien, der har sat en stopper for anvendelsen af naturskiferen som såvel bygningsmateriale som dekorativt element.