
Private Villaer
Anvendelsen af Kongebro naturskifer til facadebeklædning åbner en helt ny verden for skabelsen af helt unikke arkitektoniske udtryk.
Naturskiferens lange holdbarhed og rustikke overflade gør materialet velegnet til anvendelse som facademateriale.
Vi har udviklet et specielt system til opsætning af skiferpladerne, som reducere materiale og tidsforbruget. Det gør naturskiferen konkurrencedygtig over for mere traditionelle alternativer til facadebklædning.
Naturskiferen opsættes som yderste lag i en ventileret konstruktion på specialbeslag, der er skruet på en lægtekonstruktion, hvorefter naturskiferpladerne opsættes på klink og med stødte lodrette samlinger.
Der er få grænser for anvendelsen af naturskifer til facadebrug og facader af naturskifer kan anvendes på mange typer ejendomme – lige fra enfamilie huse til større kontorbyggerier og boligejendomme. På samme måde kan naturskiferen anvendes ved såvel nybyggeri som facaderenoveringsopgaver.
For inspiration til Kongebro naturskifer til facaden klik her
Vejledning gennem hele forløbet
Metoden for oplægning og montering af naturskiferen afhænger af mange faktorer der er individuelle for det enkelte byggeprojekt. Derfor skal projektering og anvendelsen af naturskifer som facadebelægning altid ske efter tæt dialog med faguddannet personale.
Kongebro er Danmarks førende ekspert i oplægning af naturskifer til facadeformål og løser gerne den kreative opgave i samarbejde med arkitekt eller rådgiver.
Er du arkitekt eller rådgiver og pusler du med en idé til et byggeprojekt, der skal være ud over det sædvanlige? Så bør en facade i ægte håndhugget naturskifer være en overvejelse værd.